Hvordan Spiller Man 31?
31 er et hyggeligt kortspil, som er nem at tage spille på farten. Reglerne er ganske simple, så de fleste kan være med.
Man skal minimum være to deltagere, men man kan sagtens være flere.
Alle deltagere starter med at få tildelt tre kort. Reglerne er, at man enten skal ramme 31 i værdi på hånden, eller komme så tæt på som mulig. Man bruger et standard spil kort uden jokere, og så skal man samle kort af samme kulør.
Du plusser de værdier, som hører til den kulør, som du har flest af. Sådan tæller du kortene.
- ES tæller for 11 point.
- Billedkort + 10 tæller for 10 point.
- Øvrige kort tæller det antal, som kortet angiver
Man skiftes til at trække kort i en bunke på bordet, og det kort man lægger, vises synligt i en bunke ved siden af.
Hvis man samler to 10’ere(billedkort) + en es af samme kulør, så har man 31. Lige så snart, at man får 31, viser man kortene og siger 31!.
Det kan godt være lidt drilsk at ramme 31, og hvis du sidder med en god hånd, hvor du næsten har 31 point, så må du banke i bordet. Dette betyder, at du vil vise dine kort og se, hvem der har kort i højst værdi. Vedkommende der har det, vinder runden.
Det skal dog lige nævnes, at hvis man banker i bordet, så får alle de andre deltagere mulighed for at tage en runde mere, inden der skal vises kort. Man kan kun banke, når det er ens egen tur. Man må heller ikke banke i første omgang. Har man 31, så har man vundet.
Ja, det er ganske simpelt at spille 31, og man kan altid lave sit eget point system for at holde styr på, hvem der vinder flest spil. Det er hurtigt og nemt at have med på farten, og alle kan være med.